ROUX PAPER LANDER SNART!

I starten af 2024 lancerer jeg Roux Paper — en ny gren af Renard Roux, hvor jeg vil tilbyde en bred vifte af spændende aktivitetsark designet til børn.

Jeg arbejder netop nu på at færdiggøre, brugerteste og rette de første ark. Deres formål er ikke bare at få tiden til at gå - de er værktøjer til at sætte gang i kreativiteten, nære nysgerrigheden og fremme den generelle udvikling i de unge hjerner.

DEN VIGTIGE KREATIVE UDVIKLING

Når det gælder børns udvikling, ser jeg kreativitet som en en superkraft. Som grafisk designer og forælder lægger jeg stor vægt på den kreative udvikling hos børnene, fordi den er med til at styrke alt fra læring og problemløsning til socialt samspil og selvtillid.

Med Roux Paper tror jeg helhjertet på at kunne bidrage til denne kreativitet gennem mine omhyggeligt designede aktivitetsark, og på den værdi og glæde de kan skabe. Det er en investering i børnenes fremtid, og ikke mindst i den verden, de vil forme som voksne.

HVAD ER ET AKTIVITETSARK?

Et aktivitetsark er et stykke papir, oftest A4, som lægger op til en eller anden form for fordybende aktivitet. Det kan være en tegning til farvelægning, en kryds-og-tværs, en tælle-opgave, figurer der kan farves og klippes ud til leg, “Find 5 Fejl”, labyrinter, og et væld af andre kategorier.

Fælles for dem alle er at det er noget der kan printes ud, eller kopieres, og giver barnet en sjov opgave de kan løse alene, med vennerne, eller med en voksen.

HVEM ER KUNDERNE?

Roux Paper henvender sig til både offentlige og private institutioner, museer og virksomheder, og ikke mindst individuelle familier.

Arkene vil blive udgivet i sæt, ofte med et gennemgående tema, og kan købes efter behov, eller som abonnement.

Det vil også være muligt at stykke sine egne sæt sammen, og alle arkene kommer med en licens der giver køberen retten til at printe/kopiere dem uden begrænsninger.

Det vil også være muligt at bestille custom-designede serier af ark, skræddersyet til specifikke museer, virksomheder, begivenheder, eller temaer.

LIDT BAGGRUND

Mine egne børn går i børnehave og skole, og der kommer ofte tegninger til farvelægning og ark med små aktiviteter på bordet, både i 'Sommerfuglestuen' og i 'Klubben'.

Det er en broget samling af ark som er fundet online, i varierende kvalitet, og jeg tænkte at jeg kunne hjælpe med udvalget.

Efter kort tid er jeg nu endt i en rolle som uofficiel "papir-pusher" for begge institutioner, og kommer ofte slæbende med stakke af både kuraterede- og hjemmelavede aktivitetsark, som de så selv kan kopiere.

Da en bekendt bad mig lave et oplæg på aktivitetsark til et legeområde i et hospital faldt alle brikkerne på plads, og lige siden har jeg arbejdet på udviklingen af Roux Paper.

FØLG MED!

Jeg ser frem til at byde jer alle velkommen hos Roux Paper, og sammen skabe unikke og sjove kreative oplevelser for børnene.

Roux Paper Nyhedsbrev

Tilmeld dig Roux Paper nyhedsbrevet og få besked når de første aktivitetsark lanceres!

Hvad leder du efter?

10% rabat med nyhedsbrevet

Tilmeld dig for at modtage 10% rabat på alle ordrer.

Vores nyhedsbrev indeholder opdateringer om nye plakater, adgang til eksklusive tilbud, og vi sender kun en beskeden mængde ud (få gange om året).

Din vogn